 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
 |
Rejse og
ankomst
Du kan købe flybilletten til/fra Narsarsuaq, Grønland
enten på www.airgreenland.gl
for fly fra København eller på www.airiceland.is
for fly fra Reykjavik, Island. Der er fly fra København
tirsdag og torsdag fra midten af juni til slutningen af august.
Resten af året er det samme dage, men med én mellemlanding.
Fra Island er der fly mandag, tirsdag, torsdag, fredag og lørdag
fra begyndelsen af juni til midten af september. Du kan komme
fra Danmark til Island med enten Icelandair
eller med Iceland
Express.
Klik her
for en fuldstændig flyoversigt over internationale fly
til/fra Narsarsuaq for sommeren 2012.
Rejse via Island
Når du flyver til Island fra Danmark lander du i den internationale
lufthavn Keflavik, som ligger ca 50 km fra Reykjavik. Hvis du
skal flyve fra Island til Grønland, foregår det
imidlertid fra Reykjaviks indenrigslufthavn, sommer ligger i
selve Reykjavik (i nærheden af busterminalen).
Det er temmelig dyrt at tage en taxa fra Keflavik til Reykjavik.
Med mindre I er mindst 4 personer der rejser sammen, og I kan
dele udgifterne til en taxa, er den bedste løsning at
tage Flybussen. Flybussen er tilpasset alle internationale ankomster
og afgange i Keflavik, og kører til busterminalen i Reykjavik.
Det tager ca 1 time og koster 1.950 ISK (ca 100 DKK) pr person
for en enkelt. Billetterne kan købes i lufthavnen.
Hvis du skal til et hotel eller guesthouse i Reykjavik, kan
du købe en tillægsbillet ("Flybus plus").
Den koster ca 125 DKK. Fra busterminalen er der mindre shuttlebusser
der kører rundt til de fleste hoteller og guesthoses
i Reykjavik. Hvis du har navnet på dit overnatningssted,
hjælper chaufføren med at henvise dig til den rigtige
bus.
Hvis du skal til Indenrigslufthavnen fra dit overnatningssted
i Reykjavik (eller busterminalen), er det simpleste at tage
en taxa.
Du kan læse mere om Flybussen hos Reykjavik
Excursions, og om overnatningsmuligheder i Reykjavik på
www.visiticeland.com |
|